Vognstrup Vogneserup

Tuse herred

Vognserup gods 1429

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Hovedbygningen er et fritliggende enkelthus i to stokværk med hvælvet portgennemkørsel, grundmuret, med tøndehvælvet granitklædt kælder. Den er opført 1559-1575 af Grete Bryske. Materialet er mursten i krydsskifte på en sokkel beklædt med granitkvadre. Mellem første og andet stokværk har huset en rundbuefrise, der står som en udkragning over del nedre stokværk. Bygningen er stærkt ombygget i senere tider.  

                                                                                 

Vognstrup 

1370-1400

Vognserup ligger i Kundby Sogn, Holbæk Kommune. Hovedgården er opstået i 1330 på grunden af en nedrevet landsby "Vagnstorp”. Den nævnes første gang 1370, da Jacob Nielsen Ravensberg skrev sig til gården. 

1400-1429 Lensmand på Skjoldenæs Mikkel Rud sad på gården lige, før han døde 1401. Hans enke Anna Pedersdatter Jernskæg blev siddende på gården og skrev sig til den 1418. Ejere af familien Rud er blevet begravet i Kundby Kirke. 

1429-1450 1429 får sønnen Vilhelm Rud ved arvedelingen gården, Undertiden har gården flere ejere. 1437 skriver Otte Fos sig således til Vognserup.
1450-1490 Vilhelm Rud efterfølges af sønnen Peder Rud (død før 1504). 1447 nævnes igen en anden ejer, nemlig Erik Jensen Dyre.
1490-1559 Hans Rud (død 1545) er næste ejer.
1559-1575 Sønnen, den sidste Rud, Peder Rud, en ven af kong Frederik II, døde i 1559, og efter hans død blev den nuværende hovedbygning bygget af hans enke Grete Bryske. Hun var en adelsdame fra Fyn, var streng og hård. Hun røvede sin egen broder Jørgen Bryske’s arvelod for at skaffe sig penge til byggeriet. Broderen sad efter sigende som fange i Vognserups kælder i 2 år. Grethe Bryske døde i 1587, men 1575 overedrog hun godset til Peder Ruds søstersøn.
1575-1613 Peder Ruds søstersøn, lensmanden fra Holbæk,  Anders Dresselbjerg fik altså Vognstrup. Ved hans død 1613 var han barnløs.
1613-1620 Broderen landsdommer Vilhelm Dresselberg arvede godset. 
1620-1662 Gennem datteren Mette Dresselbjerg gik Vognstrup til ægtemanden Frederik Parsberg til Knabstrup og Bjergbygård. Han døde 1653, enken (hans 2. ægteskab) Sophie Kaas beholdt Vognstrup til 1662, da den gik videre til deres søn. Der er 1651 95 gårde i sognet. Vognstrup havde 25 af disse gårde under sig. 
1662-1672 Sønnen Jørgen Parsberg solgte gården 1672. 
1672-1680 Køber var Helle Rosenkrantz til Gavnø, enke efter Niels Trolle til Trolholm. Hun mageskiftede den 1681 for at få gods i Skåne, hvor hun havde sine øvrige besiddelser. 
1680-1686 Tage Thott var flygtet fra Skåne efter Skånske krig, så han ville gerne af med Eriksholm i Skåne. Mod til gengæld at få Vognstrup.
1686-1688 Thott samlede gods omkring Gavnø, så han solgte Vognstrup efter nogle år. Køberen var assessor i kommercekollegiet Christian Simonsen, og prisen var 18.000 rdl. Han solgte godset to år efter. 
1688-1721 Ny ejer blev proviantskriver Jens Hellegaard. (1688: 78 tdr, hartkorn, 182 tdr. land dyrket).
1721-1740 Efter Hellegaards død overtog sønnen Adam Levin Hellegaard (død 1740) gården 1721 for 43.000 rdl. Hans enke Charlotte West solgte 1742 Vognstrup.
1742-1747 Køber var hendes søsterson Søren West Lindberg, som gav 40.000 rdl. cour. 
1747-1750 1747 købte kancelliråd Jørgen Thomsen gården. 
1750-1773 1750 erhvervede Severin Leopoldus Løvenskiold til Birkholm og Aggersvold godset. Han oprettede 1768 af Birkholm og Vognstrup et starnhus, der 1773 blev et baroni. Vognstrup havde derefter fælles besiddere med Løvenborg

1773-1802 Baron Michael Herman Løvenskiold.
1802-1831 Baron Carl Severin Christian Herman Løvenskiold.
1831-1877 Baron Herman Frederik Løvenskiold.
1877-1917 Baron Carl Herman Frederik Vilhelm Løvenskiold.
1917-1923 Den sidste lensbaron Carl Oscar Herman Leopoldus Løvenskiold blev privat ejer ved baroniets afløsning 1923. I den forbindelse afgaves 110 ha til udstykning, medens resten solgtes. 
1923-1962 Køber var den hidtidige forpagter, Simon Groth Teisen (død 1939), hvis enke Karen Groth Teisen drev den videre til sin død. Teisen var blevet forpagter i 1914.
1962-1984 Sønnen Christian Groth Teisen var næste ejer.
1984- Han efterfulgtes af Hans Christian Eberhard Groth Teisen. Vognserup Gods er på 363,5 hektar.